Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/53

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

31

hidtilværende Stridigheder mellem Danmark og Forbundet, der saaledes af Hans Majestæt Kongen er bleven bevirket i Samstemning med Østerrig og Preussens i Forbundets Navn handlende Regeringer. Allerede forinden denne Tid overgaves Regeringsmagten i Holsten i Kongens Hænder, de tydske Tropper rømmede Hertugdømmet, og Forvaltningen overdroges den nysudnævnte holstenske Minister, der atter beskikkede en lokal Bestyrelse, s. Bkg. 18. Febr. 1852 i D. T. 1097.

Anm. 1.De ovenfor omhandlede Depecher findes trykte som Manuskript for Rigsdagen under Titelen: »Aktstykker, betræffende det tydske Forbunds Intervention i Hertugdømmet Holsten«, see ogsaa Nyt historisk Tidsskrift 6. Bind S. 600—38, Martens: nouveau recueil de traités, continué par Samwer, Tome XV., Schleswigholsteins Gegenwort in März 1854, Jena 1854, Urkundenbuch zur Geschichte der Schleswigholsteinischen Angelegenheit im deutschen Bunde 1851—58, Frankfurt 1858, den dansk-tyska frågan S. 93—113, Aktenstücke zur neuesten schleswigholsteinischen Geschichte 1-3 Heft, Leipzig 1851—52.

Anm. 2.De allerede i denne Periode foretagne Skridt til Arvefølgesagens Ordning ville, for ikke at afbryde Sammenhængen, først blive fremstillede i næste Kapitel. Af samme Grund vil der ogsaa først da blive handlet om den Kompetence, af hvilken de forskjellige Landsdeles Specialrepresentationer vare i Besiddelse ved Udstedelse af Kundgj. 28. Januar 1852.


Femte Kapitel. Forfatningsudviklingen fra 1852-55

§ 15. Kundgjørelsen 28. Januar 1852.

Den vigtige Kundgjørelse 28. Januar 1852, der dannede det Grundlag, hvorpaa Monarkiets Forfatningsret i en længere Aarrække hvilede, er udstedt af Kongen, uden Rigsdagens Medvirkning. Berettigelsen til at forbigaae Rigsdagen skulde nærmest søges deri, at Kundgjørelsen i det Væsentlige kun udtaler Kongens Hensigter om Statens fremtidige Organisation; men ligesom Kundgjørelsen ved Siden heraf indeholder flere Bestemmelser, der strax maatte