34
sine hidtil under de raadgivende Provindsialstænderne Virkekreds hørende Anliggender erholder en stændersk Repræsentation med besluttende Myndighed, i hvilket Øiemed Lovudkast for hvert især af de nævnte Hertugdømmer skulle forelægges sammes Provindsialstænder til Betænkning i Overenstemmelse med Adn. 28. Mai 1831 § 8 og Fdn. 15. Mai 1834 in fine. Ligeledes skal deer med Hensyn til Hertugdømmet Lauenborgs Forfatningsforhold finde en forfatningsmæssig Forhandling Sted med sammes Ridder- og Landskab. Hvad de fælles Forfatningsforhold angaaer, erklæres det kun, at Forbindelsen mellem Monarkiets forskjellige Dele til et velordnet Hele skal opretholdes og befæstes gjennem en for Behandlingen af de fælles Anliggender fælles Forfatning, til hvis Indførelse Kongen snarest muligt vil foretage de fornødne Skridt, uden at der udtales noget Nærmere om Forfatningens Beskaffenhed eller den Maade, hvorpaa den skal tilveiebringes.
Ifølge det Anførte skulde den bebudede Fællesforfatning ikke gives strax, men kun de til dens Indførelse fornødne Skridt foretages. Dette havde dels sin Grund i, at det for Fællesforfatningens gavnlige Virksomhed var af Vigtighed, at den fjendtlige Stemning mellem de forskjellige Landsdel fik Tid til at lægge sig, dels deri, at en Omorganisation af de særlige Forfatninger var en nødvendig Betingelse for Fællesforfatningens Tilblivelse. Endelig var der endnu visse Foranstaltninger, hvis Gjennemførelse vel ikke kunde ansees som en nødvendig Betingelse for, at Fællesforfatningen kunde træde i Live, men som dog stode i nær Forbindelse med samme og kunde betragtes som forberedende og banende Veien for dens Indførelse. Til de sidstnævnte Foranstaltninger hørte navnlig Tilveiebringelsen af en for hele Monarkiet fælles Arvefølge, samt et fælles Toldsystem, hvilke begge nævnes i Kungjørelsen som Foranstaltninger, der snart skulde søges gjennemførte.
