47
Østerrig og Preussen afgivne Erklæringer, s. ovenfor § 14, indeholdt Noget, der var til Hinder for at følge den.
I Overensstemmelse med det Anførte forelagdes der først det lauenborgske Ridder- og Landskab et Udkast til et Patent angaaende Lauenborgs indre Forfatning, idet der samtidig meddeltes samme en kongelig Resolution 29. Jan. 1852, hvorved Kongen i Overensstemmelse med Kundgj. 28. Jan. s. A. forbeholdt sig de fornødne Skridt til Indførelsen af en Fællesforfatning. I væsentlig Overensstemmelse med Repræsentationens Udtalelser udkom derefter et Patent 20. Dec. 1853[1]), i hvis Indledning et lignende Forbehold af de med Hensyn til Fællesforfatningens Indførelse fornødne Skridt findes optaget.
Der forelagdes derefter de slesvigske Provindsialstænder til Betænkning et Udkast til en Forordning om Hertugdømmet Slesvigs Forfatning. Dette Udkast gik paa den ene Side ud paa at udvide Stændernes Myndighed, idet denne for Fremtiden skulde være besluttende og derhos udstrække sig til alle Lovgivningsanliggender, uden at være indskrænket paa den i Adn. 28. Mai 1831 § 4 angivne Maade; paa den anden Side skulde Stændernes Kompetence indskrænkes til de Anliggender, der hørte under det slesvigske Ministeriums Virkekreds. Imidlertid forelagdes de første 4 Paragrapher i Udkastet ikke Stænderne til Betænkning, da de betragtedes som henhørende til Fællesforfatningen og saaledes som liggende udenfor Stændernes Omraade. Stænderne afgave en Betænkning, hvori de anbefalede Udkastets Udstedelse som Lov med forskjellige Forandringer, uden at de toge nogen Reservation med Hensyn til, at de første 4 Paragrapher i Udkastet ikke vare forelagte dem til Betænkning, s. slesvigsk Stændertidende 1853—54, Anhang B 421, og under 15. Febr. 1854 udkom derefter en Forordning om Hertugdømmet Slesvigs Forfatning[2]), der i alt Væsentligt
