49
stemmer den i saa godt som alle væsentlige Punkter overens med den slesvigske Forfatning 15. Febr. 1854.
Det stod endnu tilbage at erhverve Rigsdagens Samtykke til Grundlovens Indskrænkning til Kongerigets særlige Anliggender, og Regeringen forelagde i dette Øiemed Rigsdagen i Slutningen af dennes 4. Session 1853 et Udkast til en ny Grundlov for Kongerigets særlige Anliggender. Dette Udkast, der ikke indskrænkede sig til de Forandringer i Grundloven 5. Juni 1849, som nødvendiggjordes ved Fællesforfatningens Indførelse, men tillige benyttede Leiligheden til at gjennemføre forskjellige andre Forandringer, som Regeringen ansaa for ønskelige, skulde træde i Kraft, naar Kongen havde givet Fællesforfatningen, saaledes at Rigsdagen ikke fik nogen Leilighed til at blive bekjendt med denne, inden den tog sin Beslutning om Grundlovens Indskrænkning.
Det nævnte Udkast, der paa Grund af Rigsdagens kort efter paafulgte Slutning først kom til Behandling i dens næste Session, fandt ikke synderligt Bifald hos Rigsdagen. Denne vedtog tvertimod et Forslag, der ikke fremtraadte som en ny Grundlov, men som et Tillæg til den ældre, og som indskrænkede sig til at foretage de Forandringer, som nødvendiggjordes ved Hensynet til den bebudede Fællesforfatning. Dette Forslag skulde træde i Kraft, naar enten Rigsdagen, efter at være bleven bekjendt med den Fællesforfatning, som Kongen i Henhold til Kundgj. 28. Jan. 1852 agtede at udstede, gav sit Samtykke dertil, eller en Forsamling af Afsendinge fra alle Monarkiets Dele, sammensat i Forhold til disses Bidrag til Statsfornødenhederne og for Kongerigets Vedkommende valgt enten efter sammes Valglov 16. Juni 1849 eller af Rigsdagen, enedes med Kongen om Fællesforfatningen. I saa Fald skulde de Paragrapher i Grundloven 5. Juni 1849, som udelukkende angik Fællesanliggender, være ophævede, de øvrige indskrænkede til at gjælde for Kongerigets særlige Anliggender, og det i Grundlovens Indledning tagne Forbehold, s. ovenfor § 13, fyldestgjort.
Holck: Statsforfatnings-Ret. I.
4
