Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/72

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

50

De reaktionaire Tendentser, som det af Regeringen fremlagte Grundlovsudkast røbede, og den tvetydige Stilling, som Ministeriet under denne Sags Behandling indtog med Hensyn til Anvendelsen af det i Grundlovens Indledning tagne Forbehold, idet Ministeriet røbede Tilbøielighed til, i Modstrid med en tidligere af Statsraadet afgiven Erklæring, s. Folkethingstidende 3. Session 4153—54, at benytte Forbeholdet til at oktroiere de ved Fællesforfatningens Indførelse nødvendiggjorte Forandringer i Grundloven, fremkaldte en stærk Spænding mellem Ministeriet og Rigsdagen og foranledigede begge dennes Thing til at indgive ligelydende Adresser til Kongen, som gik ud paa at udtale deres Mistillid til Ministeriet, s. Folkethingstidende 5. Session 5281—82, 5374—75, Landsthingstidende 5. Session 2385—86.

Forinden det ovennævnte, af Rigsdagen vedtagne Forslag, der ifølge Grl. 1849 § 100 for at vinde Gyldighed skulde vedtages uforandret paa tre efter hinanden følgende Rigsdage, kom til Behandling i Rigsdagens næste Session, udkom under 26. Juli 1854 en oktroieret Forordning om det danske Monarkis Forfatning for dets Fællesanliggender. Denne Forordning retfærdiggjorde tilstrækkeligt Rigsdagens Mistillid til Ministeriet, idet den indførte en næsten absolut Regeringsform i Fællesanliggender. Den høieste Myndighed i Monarkiets Fællesanliggender skulde efter Forordningen tilkomme Kongen, som udøvede den gjennem uansvarlige Ministre og under Medvirkning af et Geheimestatsraad samt af et i det Væsentlige kun raadgivende Rigsraad, s. Fdn. §§ 4, 7. Dette Rigsraad skulde foreløbig bestaae af 20 kongevalgte Medlemmer, der fordeltes paa de enkelte Landsdele efter disses Bidrag til Statsfornødenhederue, og senere desuden af 30 Medlemmer, der efter et lignende Forholdstal skulde vælges af de fire Specialrepræsentationer, s. Fdn. §§ 8, 10, 12. Det skulde strax træde i Kraft med de kongevalgte Medlemmer, s. Fdn. § 14, og Valgene af Specialrepræsentationernes Delegerede først foretages, efterat Love