58
kan derhos fremhæves, at de middelbare Valg, der foregaae gjennem Specialrepræsentationerne, indirekte give de særlige Valglove en ikke ringe Indflydelse paa Rigsraadets Sammensætning.
Forfatningsloven skulde kun gjælde for Monarkiets Fællesanliggender, og hertil henfører Forfl. § 22 alle dem, som ikke udtrykkelig ere bestemte at skulle være særlige for de enkelte Landsdele. En speciel Angivelse i saa Henseende indeholdtes for Kongerigets Vedkommende i Grundlovsbestemmelsen 29. Aug. 1855. Da de Bestemmelser herom, som for Slesvigs og Holstens Vedkommende indeholdtes i Fdn. l5. Febr. 1854 §§ 3, 12, jfr. § 2, og Fdn. 11. Juni 1854 §§ 4, 11, jfr. § 3, vare temmelig ufuldstændige, og i enkelte Punkter afvege fra den ved Grlbest. 29. Aug. 1855 opstillede Regel, udstedte Kongen i Henhold til det i Fdn. 15. Febr. 1854 § 28 og 11. Juni 1854 § 24 tagne Forbehold en Bkg. 10. Nov. 1855 for Slesvig og en Bkg. 23. Juni 1856 for Holsten, hvori der fastsattes en Angivelse af de paagjældende Hertugdømmers særlige Anliggender, som fuldstændig svarede til Reglen i Grlbest. 29. Aug. 1855. Efter disse Bestemmelser henførtes til de enkelte Landsdeles særlige Anliggender fornemmelig Justits- og Politivæsenet, Kirke- og Undervisningsvæsenet, Udskrivningsvæsenet, Kommunalvæsenet, Fattigvæsenet, Næringsvæsenet samt overhovedet forskjellige Foranstaltninger sigtende til at fremme det almindelige Vel; endelig de enkelte Landsdeles særlige Finantsvæsen. Til Monarkiets Fællesanliggender henregnedes navnlig Statens Forhold til Udlandet, Krigsvæsenet tillands og tilvands, det for hele Monarkiet fælles Finantsvæsen m. M.
§ 20.Angrebene paa Fællesforfatningen.Kundgjørelsen 6. November 1858.
Efter lange og besværlige Forhandlinger syntes endelig Forfatningsforholdene at være bragte til en endelig og betryggende Afslutning. Kongerigets Rigsdag havde ved at
