57
om, at Regeringen ved Lovforslagets tredie Behandling kan forelægge Forslaget, affattet i den Form, som den finder hensigtsmæssigst efter Udfaldet af anden Behandling, saaledes at der ved Behandlingens Slutning kun stemmes om Antagelse eller Forkastelse af Forslaget som Helhed. Med Hensyn til Finantsforvaltningen har Rigsraadet vel besluttende Myndighed, men denne er begrændset ved et Normalbudget, der fastsættes ved Lov, og indtil en saadan Lov er tilveiebragt, af Kongen, s. Forfl. §§ 52, 54, 7. midl. Bestemm. og foreløbigt Normalbudget 28. Febr. 1856. Endelig savner Rigsraadet den vigtige Interpellationsret. Med Hensyn til Rigsraadets indre Anliggender er dets Selvstændighed ogsaa indskrænket derved, at det ikke selv vælger sin Præsident, s. Forfl. § 37, og ikke paa egen Haand fastsætter sin Forretningsorden, s. Forfl. § 38 6. midl. Bestemm. og foreløbigt Regulativ 28. Febr. 1856. En vigtig Indflydelse tilkommer Geheimestatsraadet, der bestaaer af samtlige Ministre under Kongens Forsæde, og i hvilket den myndige Thronfølger og de andre kongelige Prindser, som Kongen dertil maatte kalde, tage Sæde, s. Forfl. § 14. Dette har ikke blot at behandle alle Love og vigtigere Regeringsforanstaltninger, s. Forfl. § 15, og kan under en vis Forudsætning føre Regeringen i Kongens Navn, s. Forfl. § 5, men i samme afgjøres ogsaa de vigtige Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser, s. Forfl. § 20, om Grændsen mellem fælles og særlige Anliggender, s. Forfl. § 22, og om Afholdelsen af ikke bevilgede Udgifter, s. Forfl. § 54. Ministrenes Ansvarlighed er omhyggelig gjennemført og navnlig er der paa betryggende Maade værnet mod Overskridelser af Finantsloven, s. Forfl. §§ 9—12, 54, 2. midl. Bestemm.
Hvad endelig de enkelte Landsdeles Forhold angaaer, er disses Folkemængde, ligesom allerede i Fdn. 26. Juli 1854, lagt til Grund saavel for deres Bidrag til Statsfornødenhederne, s. Forfl. § 53, som for deres Repræsentation i Rigsraadet, s. Forfl. §§ 26—28. Med Hensyn til det sidste Punkt
