67
der skulde tillægges Stænderne besluttende Myndighed med Hensyn til en Mængde forskjellige Fællesanliggender af mere lokal Betydning. Forsaavidt Forandringer i disse Dele af Lovgivningen vare af den Beskaffenhed, at deres Udførelse forudsatte tilsvarende Lovgivningsforandringer for de øvrige Dele af Monarkiet, skulde tillige Rigsraadets Samtykke indhentes. Opstod der Uenighed i saa Henseende mellem de to Repræsentationer, kunde Kongen med den ene Forsamlings Samtykke gjennemføre den tilsigtede Forandring i den af den paagjældende Forsamling repræsenterede Del af Monarkiet, og ad administrativ Vei træffe de fornødne Foranstaltninger i Anledning af den saaledes opstaaede Indskrænkning af Fællesskabet. Fremdeles skulde der tillægges Stænderne alene uden Rigsraadets Medvirkning bevilgende Myndighed med Hensyn til Udgifterne til forskjellige Fællesinstitutioner af mere lokal Natur, dog saaledes, at denne Myndighed var indskrænket ved et Normalbudget. Til andre Fællesudgifter skulde Holsten yde visse faste, efter det bestemte Procentforhold, s. Pat. 23. Sept. 1859 §§ 4—6, Lov 4. Nov. 1859, afpassede aarlige Tilskud, som ikke skulde kunne forhøies uden Stændernes Samtykke.
For saa vidt muligt at imødekomme Forbundsdagens Forlangende om Budgettets Forelæggelse for Stænderne havde en Paragraph i det nysnævnte Lovudkast optaget en Bestemmelse om, at det for Finantsaaret 1861—62 skulde have sit Forblivende ved Resol. 23. Sept. 1859 angaaende Fastsættelsen af Holstens Andel i Fællesbudgettet (bekjendtgjort ved det ovennævnte Patent 25. Sept. 1859). Da der opstod Tvivl om denne Bestemmelses retlige Betydning, meddeltes det Stænderne, at de kunde behandle denne Bestemmelse og den deri paaberaabte, som Bilag fremlagte Resol. 23. Sept. 1859 med samme Frihed som Udkastets øvrige Bestemmelser, fordre de fornødne Oplysninger meddelte og antage eller ændre de enkelte Poster, s. herom nærmere D. T. 1861. 417 ff.
5*
