Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/94

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

72

den slesvigske Stænderforsamling i Juli 1863 under et intetsigende Paaskud havde nedlagt Mandaterne og saaledes gjort Forsamlingen udygtig til at fatte Beslutninger. Det kunde derfor ventes, at de tilbageblevne Medlemmer ikke vilde ansee sig berettigede til at vælge nye Medlemmer til Rigsraadet i Stedet for de nuværende middelbart valgte Medlemmer, hvis Mandater udløb med Aaret 1863, og det var følgelig af Vigtighed at raade Bod herpaa gjennem en Forfatningsforandring. Fremdeles havde der længe været følt Trang til en Udvikling af Fællesforfatningen i mere konstitutionel og repræsentativ Retning, og endelig var det nu, da man definitivt maatte opgive Tanken om en Fornyelse af den konstitutionelle Forbindelse med Holsten-Lauenborg, af Vigtighed at erholde en klar, forfatningsmæssig Hjemmel dels for den ved Kundgj. 6. Nov. 1858 foretagne Indskrænkning af Fællesforfatningens og Rigsraadets Virksomhed til Kongeriget og Slesvig, dels for den ved Kundgj. 30. Marts 1863 Art. 5 forudsatte og i Throntalen 20. April 1863, see ovenfor udtalte Grundsætning om den danske Lovgivningsmagts Uafhængighed af den holstenske Stenderforsamlings og Forbundets Beslutninger. De ydre Omstændigheder syntes at begunstige et saadant Skridt. Saaledes maatte den Stræben efter større Enhed og Sammenslutning, der havde lagt sig for Dagen i Tydskland og navnlig gjort sig gjældende ved den i Sommeren 1863 i Frankfurt afholdte Fyrstekongres, nødvendiggjøre en løsere Forbindelse mellem de tydske Forbundslande og Danmark-Slesvig, og Sverrig havde i længere Tid støttet den danske Regerings Politik og stod endog i Begreb med at afslutte en Traktat om en væbnet Alliance med Danmark. Under disse Omstændigheder troede Regeringen ikke længere at burde udsætte det afgjørende Skridt, og den forelagde derfor det i Slutningen af September sammentraadte Rigsraad et Udkast til en ny Grundlov for Kongeriget Danmarks og Hertugdømmet Slesvigs Fællesanliggender. Denne skulde ifølge Throntalen give Rigsraadet en saadan Styrke, at det ikke blot vilde kunne fyldest-