7
og borgerlige Bisiddere. De nævnte Kollegier havde imidlertid kun en forberedende Virksomhed, idet den endelige Aførelse tilkom Geheimestatsraadet, der fornemlig bestod af Kollegiernes Præsidenter under Kongens eller Rigshofmesterens Forsæde. Geheimestatsraadet kunde i vigtigere Tilfælde udvides ved Tilkaldelse af flere Kollegie medlemmer, og i Sager om Krig og Fred, nye Skatter og Traktater skulde samtlige Kollegiers Medlemmer sammen træde til det store kongelige Hofraad.
Provindsbestyrelsen blev ogsaa væsentligt forandret, idet ved Fdn. 19. Febr. 1662 Lensmændenes hele Øvrighedsmyndighed og det almindelige Tilsyn med de i Lenet liggende Godser overdroges Stiftsbefalingsmænd eller Stiftamtmænd og Amtmænd, hvorimod Oppebørselen af Indtægterne og Regnskabsaflæggelsen for dem samt et særligt Tilsyn med Bønderne overdroges Amtsskrivere eller Amtsforvaltere.
Den omtalte Ordning danner Grundlaget for den Organisation af Forvaltningen, som bestod indtil 1848, skjøndt den naturligvis i denne Mellemtid undergik væsentlige Modifikationer. Som Eiendommeligheder ved den kan først fremhæves dens kollegiale Karakter. Denne fastholdtes principmæssigt, om der end til sine Tider skete Afvigelser derfra. Ved Kdg. 30. Dec. 1840 foregik for saa vidt en Forandring heri, som kun de vigtigste Sager bleve at behandle af Kollegiet in pleno, hvorimod de mindre vigtige af gjordes af den enkelte Sektionschef med en Kommitteret. Fremdeles fastholdtes Realsystemet; dog udsondredes 1670 adskillige af Hertugdømmernes Sager, der tidligere havde været behandlede under det danske Kancelli, til et særeget tydsk Kancelli; Bilandenes og Koloniernes Sager forenedes ved Fdn. 7. Jan. 1760, 20. Okt. 1773 §3 under Generaltoldkammeret, men ved Pl. 1. Mai 1781 bleve de islandske, færøiske og grønlandske Sager henlagte under Rentekammeret. Fremdeles udmærker den oprindelige Organisation sig ved en eiendommelig Sammenblanding af Jurisdiktion
