17
31. Okt. 1855 § 4 (Bkg. 27. Marts 1865 § 4)], og Foranstaltninger til Samkvemmets Lettelse, navnlig Vei-, Jernbane-, Havne- og Kanalsager, hvorimod Post- og Telegraphvæsenet er underlagt Finantsministeriet; endelig Statshaverne, s. Resol. 10. Dec. 1859.
5. Grønlandske Sager.
Under Ministeriet sortere navnlig Amtmænd, Amtsforvaltere og en Mængde specielle Embedsmænd.
[D. Fælles for samtlige Kongerigets særlige Ministerier ere:
1. Revisionsdepartementet, s. Bkg. 30. Juni 1860, der med visse Undtagelser bestyrer hele Kongerigets Revisionsvæsen (s.nu Bkg. 27. Marts 1865 §§ 2 og 3).
2. Kongerigets Arkivvæsen (s. Bkg. 5. Febr. 1869).
3. Kongerigets Ministeriers Kassererkontoir (s.Bkg. 27. Marts 1865 § 3).]
§7. Begrebet Øvrighed.
Efter sin Etymologi synes Ordet Øvrighed at betegne Enhver, hvem det ifølge Lovgivningen tilkommer i Statens Navn og paa dens Vegne at afgjøre Noget med juridisk Virkning, og det indbefatter saaledes ikke blot Organerne for den udøvende Magt, men ogsaa de dømmende Autoriteter. Denne vide Betydning, der er ret naturlig paa en Tid, da Statsmagterne ikke ere skarpt adskilte, forekommer ogsaa paa flere Steder i Chr. V. Lov og i Anordningerne fra den nærmest efter samme liggende Tid. Det er allerede tvivlsomt, om Ordet ikke er brugt i denne Betydning i det hyppigt forekommende Udtryk »straffes af sin Øvrighed«, s. 3. 16. 12, 3. 16. 15.2 Nr.2, 5 og navnlig 3. 16. 16. 2 »straffes af Øvrigheden paa yderste Formue«, men den snevrere Betydning kan dog forsvares derved, at det var den administrative Øvrigheds Pligt at paatale Sagen og fuldbyrde Dommen, s. 6. 13. 24, »Amtmanden eller Husbonden eller andre, som det bør at straffen«. Heller ikke ganske afgjørende ere de Bestemmelser, hvor der tale som Forret-
Holck: Statsforvaltnings-Ret.
2
