18
ninger af en blandet administrativ og judiciel Karakter, s. 5. 2. 90. Derimod forekommer Udtrykket Øvrighed klart i Betydning af Dommer i 1. 2. 14. »hvor paa at dømme Stadens Øvrighed tilkommer«, 3. 4. 4, Instr. 5. Jan. 1722 A § 4 »Stiftsbefalingsmanden skal have tilbørlig Opsyn med Justitien — —, at ethvert Steds Øvrighed forsvarligen deres Embeder forvalter«. Imidlertid er denne Terminologi sjeldnere og forekommer navnlig ikke i de nyere Anordninger.
I en snevrere Betydning forstaaes ved Øvrighed ethvert Organ for den udøvende Magt, hvilket det tilkommer selvstændigt med Retsvirkning at beslutte og befale Noget paa Statens Vegne, s. 1. 26. 1 »Kongens Befalingsmænd eller dem, som paa Kongens Vegne, geistlig eller verdslig Øvrighed, paa de Steder have at sige«. Det omfatter saaledes ikke blot de lavere administrative Autoriteter, men ogsaa Ministerierne og selv Kongen, s. Grl. 1849 § 77, Grl. 1863 § 63 (Grl. 1866 § 72). Derimod udelukkes fra Begrebet dels de Private, dels de dømmende Autoriteter, s. Instr. 28. Aug. 1795 § 29, Pl. 18. Marts 1829 Præm., 25. Nov. 1829 §§ 1, 2, 3, mfl., dels endelig saadanne Embedsmænd, der vel have at virke for Statsformaalet og under denne Virksomhed kunne foretage Noget, der har juridisk Virkning, men som enten blot have at udføre modtagne Befalinger, eller hvis Embede overhovedet ikke medfører nogen Ret til at optræde befalende ligeoverfor Undersaatterne, saasom Præster, Skolelærere, Professorer, osv. I den heromhandlede Betydning skjelnes mellem civil, militair og geistlig Øvrighed, eller hyppigere mellem geistlig og verdslig Øvrighed, s. 1. 26. 1, 2. 9. 5, og under verdslig Øvrighed indbefattes da ikke blot de ordinaire Øvrigheder, men ogsaa de, som forestaae specielle Brancher af Statsforvaltningen, forsaavidt de i denne Egenskab kunne optræde befalende ligeoverfor Undersaatterne, saasom Sundhedsautoriteter, Bygnings- og Brandembedsmænd, Toldembedsmænd, osv.
Endelig bruges Øvrighed i indskrænket Forstand om en bestemt Art af den udøvende Magts Organer, nemlig
