Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/317

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

307

Formaal, saasom ved Bestyrelsen af de udenlandske Anliggender, ved Krigsforetagender, o. s. v., kommer Staten i Reglen slet ikke i Berøring med de enkelte Personers Retssphære, og Domstolenes Afgjørelse vil i saa Fald være udelukket, fordi ingen Privatmand har tilstrækkelig retlig Interesse i Sagen til at kunne optræde som Sagsøger, men dette er ingenlunde altid Tilfældet. I mange Tilfælde vil Staten i sin Virksomhed for offentlige Formaal komme til at berøre private Personers Retssphære, og naar disse da besvære sig over, at der unddrages dem Rettigheder, Som tilkomme dem, eller paalægges dem Forpligtelser, som de have Krav paa at fritages for, kan Spørgsmaalet om, hvor vidt de ere indskrænkede til at besvære sig for høiere Øvrighed eller kunne søge Domstolenes Afgjørelse, ingen lunde besvares ved nogen almindelig Regel i den ene eller anden Retning, men kun ved en Undersøgelse af Lovgivningens Regler om det enkelte paagjældende Forhold.

1. Der opstaaer i saa Henseende først Spørgsmaal om visse retlige Egenskaber, til hvilke Lovgivningen har knyttet særegne Retsvirkninger, navnlig om Stillingen som dansk Undersaat eller som værende i Besiddelse af Indfødsret. Spørgsmaalet om disse Egenskabers Tilstedeværelse vil i Almindelighed fremkomme som Incidentpunkt under en anden Sag, og den Autoritet, som afgjør Hovedsagen, maa da tillige afgjøre Spørgsmaalet, om den Paagjældende har Indfødsret eller er dansk Undersaat, forsaavidt det er nødvendigt til Hovedsagens Afgjørelse, saaledes Domstolene, hvor disse Egenskaber omtvistes under en Sag om Valgret eller Værnepligt, s. H. R. T. 1860. 149 (Lov 6. Marts 1869 § 10), Øvrigheden, hvor der er Spørgsmaal om en Embedsbesættelse. Den af den ene Autoritet trufne Afgjørelse af Spørgsmaalet binder imidlertid ikke den anden, og der er derfor Intet til Hinder for, at Spørgsmaalet for den samme Persons Vedkommende i forskjellige Retninger kan blive afgjort forskjelligt. Det kan derfor være af betydelig Interesse for den Paagjældende at faae Spørgsmaalet om de

20*