308
nævnte Egenskabers Tilstedeværelse afgjort i sin Almindelighed med bindende Virkning for Fremtiden, men da vor Lovgivning mangler Bestemmelser om et saadant Søgsmaal og navnlig om, mod hvilken Autoritet det skulde rettes, vil en saadan Afgjørelse ikke kunne opnaaes. En lignende Bemærkning gjælder om Adelskab; dog vil efter Grl. 1849 § 97 (Grl. 1866 § 92) Spørgsmaalet om dettes Tilstede værelse væsentligt kun faae Betydning i saadanne Forhold, som Domstolene maae ansees for kompetente til endeligt at bedømme, saasom ved Sukcession i Familiegodser, ved Indskrivning i Frøkenklostre, hvor Indskrivningen uden Tvivl maa kunne fremtvinges ved Dom, forsaavidt den staaer aaben for Alle, der opfylde de fastsatte Betingelser.
2. Spørgsmaal om Valgret og Valgbarhed til Rigsdag [og Rigsraad] afgjøres vel foreløbigt af Kommunalbestyrelsen eller Valgbestyrelsen, s. Valglov 1849 §§ 11, 14, 15, 63, 4. Dec. 1863 §§ 4, 13, 16 (Lovs. S. 422) (Valglov 12. Juli 1867 §§ 11, 13, 14, 19, 56, 57), men den endelige Afgjørelse tilkommer i Tilfælde af Valgrettens eller Valgbarhedens Negtelse Domstolene, s. Lov 1849 §§ 16, 63, 1863 §§ 4, 16 (Valglov 12. Juli 1867 §§ 20, 58). Derimod afgjøres Spørgsmaal om Valgets Gyldighed, navnlig om den formelle Fremgangsmaade ved Valget, samt om Vedkommendes senere Udelukkelse af vedkommende Thing, s. Grl. 1849 § 58, Valglov 1849 § 47, Grl. 1863 § 35 (Grl. 1866 § 54, Valglov 12. Juli 1867 § 76), og Forfatningsretten. Derimod afgjøres samtlige Spørgsmaal om kommunal Valgret og Valgbarhed af Administrationen, jfr. ovenfor om Kommunalvæsenet (Lov 23. Dec. 1865 § 10).
Spørgsmaal om andre statsborgerlige Rettigheder af politisk Natur, saasom Trykkefrihed, Forenings- og Forsamlingsfrihed afgjøres af Domstolene med en enkelt Undtagelse, s. Grl. 1849 § 93 in fine (Grl. 1866 § 88), og Forfatningsretten. En lignende Regel gjælder om den ved Grl. 1849 §§ 81—84 (Grl. 1866 §§ 76—79) tilsikkrede Trosfrihed; dog vil det Spørgsmaal, om en Person paa Grund
