Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/47

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

37

§33. Noget tvivlsommere er Forholdet med Hensyn til de kjøbenhavnske Raadmænd, s. Lov 4. Marts 1857 § 12 (Lovs. S. 102); men korrektest bør de vistnok ikke betragtes som Embedsmænd. Derimod er det ikke nødvendigt, at Beskikkelsen udgaaer fra Regeringen eller endog Kongen, jfr. Pensions lov 5. Jan. 1851 § 1 og 24. Febr. 1858 § 2 med Hensyn til Rigsdagens Embedsmænd og Embedsmænd ved Stiftelser, der virke for de egentlige Statsformaal, og hvis Indtægter og Udgifter bestemmes ved Finantsloven, saasom Universitetet, Sorø Akademi, osv., ligesom ogsaa Almueskolelærere korrektest synes at maatte betegnes som Embedsmænd, s. Lov 8. Marts 1856 § 9 (S. 539), s. dog Skr. 7. Dec. 1861. Heller ikke er det nødvendigt, at Vedkommende udnævnes af Regeringen eller dennes Organer, naar han forsynes med Konfirmation af disse, jfr. med Hensyn til de kjøbenhavnske Borgemestre Lov 4. Marts 1857 § 12 (S. 102).

3. Personer, der vel ere forsynede med Udnævnelse eller Konfirmation fra Statens og navnlig fra Kongens Side, men som ikke eller dog kun som noget Akcessorisk have at udføre egentlige Statsforretninger. Dette gjælder saaledes om:

a) Kommunale Embeds- og Bestillingsmænd, Fdn. 24. Okt. 1837 §§ 1, 25, Pensionslov 5. Jan. 1851 § 1, Lov 4. Marts 1857 (S. 102); dog maa herved erindres, at disse tillige kunne være Statsembedsmænd, saasom Borgemestre, kongelige Raadmænd, osv.

b) Hofembedsmænd have kun en fjernere Lighed med egentlige Embedsmænd med Hensyn til Beskikkelsen, med Hensyn til Betingelserne, idet Indfødsret udfordres, s. Fdn. 15. Jan. 1776 §§ 1, 8, med Hensyn til Adgang til Pension, s. Pensionslov 5. Jan. 1851 § 1, 24. Febr. 1858 § 2; i Øvrigt er Forholdet nærmest at opfatte som et Kontraktsforhold.

c) Embedsmænd ved Stiftelser, der ikke virke for de egentlige Statsformaal, hvad enten de ere rent private eller have en vis halv offentlig Karakter, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 1, Pensionslove 5. Jan. 1851 § 1, 24. Febr. 1858 § 1, Resol.