36
betroet den Paagjældende at afgjøre de forefaldende Sager med juridisk Virkning; paa den ene Side kan en saadan Myndighed i begrændset Omfang være betroet Personer, der utvivlsomt maae henregnes til Bestillingsmænd, f. Ex. lavere Toldofficianter, paa den anden Side kan en slig Myndighed fremtræde som noget Underordnet og Akcessorisk ved egentlige Embeder, saa som Præster, Lærere, Officerer, osv. Ved Bestillingsmænd forstaaes da saadanne Statsfunktionairer, der vel have at udføre Statsforretninger, men som ikke selvstændigt kunne virke for Statens Formaal, men i Almindelighed kun have at udføre givne Befalinger, saasom Sognefogder, Politibetjente, Skrivere, Bude, underordnede Expedienter, osv. Begrebet Embedsmand maa vel adskilles fra Øvrighed, hvorved forstaaes saadanne Embedsmænd eller Autoriteter, der paa Statens Vegne kunne optræde befalende ligeoverfor Undersaatterne, hvilket naturligvis ingen lunde gjælder om alle Embedsmænd, jfr. ovenfor § 7, og paa den anden Side kan gjælde om Personer, der ikke ere Embedsmænd, jfr. ovenfor § 13 om den patrimonielle Øvrighed. I Modsætning til det heromhandlede Begreb om Embedsmænd staae altsaa:
1.Bestillingsmænd, jfr. det ovenfor Bemærkede.
2.De, der vel have at udføre Statens Forretninger, men hvis Hverv i saa Henseende ikke beroer paa en Overdragelse fra Statsmagtens Side. Fra Begrebet Embedsmand maae saaledes udelukkes de patrimonielle Øvrigheder, hvis Adkomst til dømmende eller Øvrighedsmyndighed blot hvilede paa Besiddelsen af en fast Eiendom; fremdeles de Embedsmænd, der tidligere udnævntes af Private uden Statens Sanktion, saasom Præster og Birkedommere paa Sædegaardene og Lenene, før kongelig Konfirmation blev foreskreven ved Reskr. 1. Juli 1690, Fdn. 23. Mai 1696; endelig de Personer, der ved at udføre Statens Forretninger kun opfylde en almindelig personlig Pligt, s. Lov 11. Febr. 1863 § 13 (Lovs. S. 59), Grl. 1849 § 95 og Værnepligtslov 2. Marts 1861 (Grl. 1866 § 90, Lov 6. Marts 1869), Brandpolitilov 2. Marts 1861
