49
1797 § 83, Lov 11. Febr. 1863 §§ 15, 16 (Lovs. S. 59), mfl. (Lov 10. Febr. 1866 §§ 124—133, 137, 138, 141, 308, 309).
d) Brud paa Embedshemmelighed. Undertidenere særlige Forskrifter givne i saa Henseende, s. 2. 5. 20, 2. 9. 26, Instr. 7. Dec. 1771 § 13, mfl. (Lov 10. Febr. 1866 §§ 139, 308, 310, Lov 26. Mai 1868 § 14); men i Mangel af saadanne er man indskrænket til Forbudet i Bestallingen mod at aabenbare, hvad Embedsmandens Embedsforretninger vedkommer og som hemmelig bør at holdes. Herefter kunne kun saadanne Meddelelser ansees forbudne, som kunne stifte Skade for det Offentlige eller Private; men paa Grund af denne Grændses Ubestemthed maa Meget i saa Henseende overlades til Embedsmandens Konduite.
4. Embedsmanden maa i Almindelighed personlig udføre sine Embedsforretninger og ikke vilkaarlig overdrage deres Udførelse til Andre. Denne Regel følger ganske af Sagens Natur, idet Embedet kun er betroet den bestemte Person, s. K. R. O. 18. Marts 1720 I § 5; men i Øvrigt maa den forstaaes med den nødvendige Begrændsning. Saaledes kan Embedsmanden uden Videre benytte fremmed Hjælp til Udførelsen af de rent mekaniske Forretninger, naar han blot fører den fornødne Kontrol med Medhjælperne, og ved mange Embeder er det paa Grund af Forretningernes Omfang endog tilladt ham at benytte Fuldmægtig til Medhjælp ved den egentlige Bestyrelse af Embedet eller visse Grene af dets Forretninger. Imidlertid er det en Selvfølge, at Embedsmanden maa føre Tilsyn med Fuldmægtigen, Fuldmagten er i Almindelighed begrændset, og endelig fører Regeringen i Reglen en større eller mindre Kontrol, idet Fuldmægtigen udnævnes eller approberes af samme eller dog af Embedsmandens Foresatte, eller i alt Fald Indberetning skal skee om Fuldmægtigens Antagelse, s. Fdn. 19. Aug. 1735 § 2, Pl. 25. Juli 1820, Instr. 25. Aug. 1860 § 33, Kassefdn. 8. Juli 1840 §§ 17, 30, Amtstuefdn. s. D. § 48, mfl., s. dog Fdn. 8. Jan. 1802 § 75.
Holck: Statsforvaltnings-Ret.
4
