Hun var undgaaet en Fare! Var Tordalkados Forsæt lykkedes, saa vilde hun hele sit Liv have været underkastet denne Mands Villie og — efter det, hun nu kendte til ham — vilde han have misbrugt den paa enhver Maade til at baandlægge hendes Villie og sætte sin egen igennem.
Jo mere Lola Montero tænkte over dette, desto større Rædsel følte hun, som saa ofte, naar Forstanden begynder at udmaale den undslupne Fares Omfang.
Men lidt efter lidt gik Rædselen over til Raseri mod den Mand, der paa lumsk og underfundig Maade havde villet stjæle det, der var hendes selvstændige Karakter det dyrebareste: Friheden.
Hun begyndte allerede at spekulere paa Hævn, men hvilken, thi raffineret skulde den være som hans Anslag.
Saa besindede hun sig pludselig og erindrede, at hun jo netop var taget op til Tordalkado for. at advare ham mod de Intriger, som hun havde faaet Nys om udspandtes imod ham af Bombatini og Marquis de Plane.
Skulde det virkelig lykkes de To uden deres Vidende og Villie at blive hendes Hævnere, medens de troede at være hendes Afstraffere. Lola Montero blev grebet af en utaalmodig Nysgerrighed efter at se, hvad det var for en Plan, hendes to tidligere Venner, hvis Skikkelser atter dukkede frem for hende med den gamle Tiltrækningskraft, havde formaaet at udklække.
Den Tanke, hun et Øjeblik havde næret, om ikke at ville overvære Tordalkados sidste Op-
