IX. KAPITEL.
are det ikke er en Snushane, Kresjan? sagde en Bisse, der laa og solede sig i Madam Græsmeiers luftige Sommertelt paa Fælleden.
— Hvad for en?
— Ham, der lusker om derhenne.
Kresjan vendte sig dovent om paa Maven og kastede et mønstrende Blik over mod Struensees Sten, hvor der gik en Mand og spejdede til alle Sider.
— Der kan s'gu være no'et om det, sagde han, det er maaske li'saa paalideligt og dingle a'.
Saa rejste begge Fyrene sig og forsvandt, medens de halede op i Buxerne og skuttede sig.
Fælleden var nu ganske øde. Kun en Ko bissede rundt, medens en anden viftede Fluer bort med sin Hale.
Niels Castella gentog for syvende Gang den samme Manøvre. Han stillede sig med et Kompas i Haanden og Ansigtet lige imod Vest. Gik derefter hundrede Skridt fremefter. Saa 20 Skridt tilhøjre i ret Vinkel og endelig 10 Skridt mod Nord.
Men denne Gang kom han i Tanker om, at
