Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/224

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: navigering, søg
Denne side er blevet korrekturlæst


rige Ovn, der bar et Billede af salig Frederik VI i Portrætrelief. Niels Castella greb Ildrageren og begyndte at anvende den som Brækjern.

Nu var det virkelig, som om Staaltraadene var ved at give sig! Nu var de næsten løste! Nu havde han faaet Laaget brudt op og skulde lige til med et spændt og forventningsfuldt Udtryk at kigge ned i Kassen.

I det samme saa han forfærdet op som en Indbrudstyv, der overraskes midt i sin forbryderiske, natlige Sport. Det ringede haardt paa Døren, og han hørte den klappende Lyd af et Brev, der blev kastet ind gennem Kassen paa Gulvet.

Han lyttede spændt, men da alt atter blev stille, medens Fodtrin fjernede sig i Haven, kastede Niels Castella sig atter graadigt over den halvtaabnede Kasse.

Pludselig forandrede Udtrykket i hans Ansigt sig imidlertid paa den mest forbavsende Maade. Først blev det blegt, saa blussede det rødt op i Hidsighed, medens Munden udstødte de underligste Lyde.

Ud af Kassen væltede: En Pakke Søm, en itubrækket Hestesko, en halv Snes Buxeknapper, en Kniv med et knækket Blad, en Pose Hagl, to rustne Nøgler, en Møttrik, tre Blykugler, nogle tomme Farvetuber, to Gasrørsknæ og en gammel Toskilling med en Bule i.

Synet af denne Mødding i Stedet for den forventede Skat overvældede fuldstændig Niels Castella, der sønderknust sank ned i sin gamle Lænestol.