Castellas mange hidsige Behrejdelser. Ved hans sidste Ord blev han pludselig alvorlig.
— Lad det nu være nok, Niels. Du skal have Lov til at skælde mig ud for den lille, maaske lidt kaade Hævn, jeg har taget over Dig. Men Du maa ikke beskylde mig for at have villet saare eller skuffe Dig. Hvad mener Du, at en saadan Skat kunde have været værd.
— Ja, hvad véd jeg! Maaske tusind Kroner eller mere!
— Lad os saa sige tusind eller to eller tre tusinde Kroner. Du skal faa dem, og Du skal faa dem paa den Maade, som en Mand skal have sine Penge, ikke ved langhaarede Kunstnerdrømmerier og fantastiske Forestillinger om det vidunderlige, men ved Arbejde.
Medens jeg har bygget Fabrikken her, er jeg kommet i Forbindelse med forskellige Mænd, der har sat Penge i Foretagendet, og blandt dem ogsaa med den store Vinhandler Etatsraad Langhoff. Han har nylig bygget „Marthakirken“ færdig i Hellerup, til Minde om sin afdøde Hustru, og nu byder jeg Dig paa hans Vegne Embedet som Organist og Kantor. Det kan alt i alt løbe op til ca. 1600 Kr. om Aaret, og dermed vil Du have Begyndelsen til en betrygget Existens. Den Maade, paa hvilken jeg fik Dig herud for at give Dig den Besked var maaske lidt haard, men Du havde fortjent en lille Dukkert, og nu haaber jeg, at Du i hvert Fald vil tage de onde Ord i Dig igen.
Komponisten var helt overvældet af Rørelse.
