Fangarme, og om de modige, brunede Helte, der boede heroppe.
Saa kom de endelig til Skagen. Hvilken Modsætning mellem de ofte sødladne spanske Fiskere og det altid blaa Hav ved San Sebastian og saa disse vejrbidte, rynkede Mænd, og de to store Have, der ud over Grenen brød sig som et Par vilde, skummende Heste i Kamp.
I selve Skagen havde Meddelelsen om Bryllupet vakt stor Røre. En spansk Brud, der kom lige fra det nye Raadhus i København, det var man ikke vant til heroppe, hvor man ellers dog saa alle Slags Mennesker, og ofte i de mærkeligste Paaklædninger.
Hugo Hjorths Atelier laa ude i Plantagen omgivet af Træer saa store, som den skarpe Vind tillader dem at trives paa Skagen.
Der var hejst Flag paa den smukke Bygning, og paa første Sal var der sat to Værelser i Stand til Brudefolkene. Man skulde spise i det store Atelier, der var smykket med Guirlander af Blomster og Grønt og et mægtigt Vaabenskjold med Niels Castellas og Carmens Navnetræk.
Kunstneren, der var vant til at leve temmelig tilbagetrukket, havde glædet sig til denne Dag som et Barn, og han havde selv lavet den nydelige, fixe Menu-Seddel, der stod foran Brudens Plads, og paa hvilken der var malet den fineste lille Akvarel af det Hus, i hvilket de havde boet nede i San Sebastian.
Alle Koloniens Koryfæer var indbudt, foruden Gæster fra København og blandt dem Jens Thom-
