den overhøflige spanske Flue, der tilsidst fremsatte den Forespørgsel, som var hans egentlige Ærinde: om den danske Komponist, der jo selv havde været i Spanien, ikke skulde have Lyst til at udtale sig til en Journalist om Numeret?
— Det gør jo ogsaa ligesom lidt Reklame for Hr. Komponisten selv.
Den lille Organist fik pludselig travlt med at sige Farvel under mange Udflugter, medens den spanske Flue ledsagede ham og hans Frue helt ud til Indkørselsporten.
I Haven sad Tordalkado ved et Bord og huggede løs paa et stort Fad med Smørrebrød, medens hans underlige Øjne formelig syntes at lyse af Graadighed:
— Det er en rædsom Appetit han har, sagde den spanske Flue. Han kan spise saadan en halv Snes „Smorbroer“, som de kalder dem. Han vil helst have Steg paa dem allesammen. Naa! her gør det jo ingenting, hvor Kosten gaar med i Engagementet. Men naar vi kommer til Berlin, maa han se at nøjes med lidt mindre.
Adiø, ærede Herskaber, jeg haaber i hvert Fald De rekommanderer Numeret.
