VIII KAPITEL.
er er Byer i Spanien, som ikke har en Skole, men der er ikke den mindste Flække, som ikke har en Torosplads.
Den er opført af Kommunen, der ejer den og administrerer den under Borgmesterens Overledelse. Sæsonen for Tyrefægtningen der fra Paaske til September, og paa Helligdagene finder de største Kampe Sted, efterat man gentagende forgæves har prøvet paa at indskrænke deres Afholdelse til Hverdagene.
Torospladsen lejes af Kommunen ud til Tyrefægterselskaber, hvis „kunstneriske“ Direktør er Matadoren, der undertiden har en Impresario ved Siden af sig. Denne lønner da Trupens Medlemmer, hvis Antal i Reglen er fra 13 til 16 foruden underordnet Personale, der leveres af den lokale Ejer af Torospladsen.
Hvad en Matador tjener, faar man en Forestilling om, naar man exempelvis hører, at den populære Espada Guerrita 1896 stod for en aarlig Indkomst af 306,000 Pesetas, der var tjent paa