XV. KAPITEL.
iden den Dag, da Udflugten til Biarritz havde fundet Sted, var der hos Lola Montero indtraadt en vis Kølighed overfor Matadoren Bombatini, som hun tidligere havde omfattet med saa stor Beundring.
Han mærkede det nok, men han lagde ikke videre Vægt derpaa. Han betragtede det som en Lune, som en af disse Overgangsperioder, der altid indtræder med Mellemrum hos Kvinder med stærke Lidenskaber. Han var sikker paa sig selv og opdagede heller ikke nogen Rival i sine Omgivelser.
Maaske var det Billedet, der optog Lola Montero saa stærkt, thi den spinkle, blonde Malers Person var det næppe. Mod ham nærede Matadoren ikke nogen Skinsyge. Han betragtede ham kun som en finere Haandværker.
Hugo Hjorth havde nemlig i disse Brydningsdage, da Lola Montero var opfyldt af mangehaande Betragtninger og derfor trængte til at adsprede sig, faaet Lov tit som Tak for Portrætet at male et stort Gruppebillede, i hvilket hun selv
