skaber. Men en Samtale med ham, det var ugørligt. Og den spanske Flue tilføjede: Naar Tordalkado om Aftenen har optraadt, er han saa oprevet, at han er Vanvidet nær. Han har forinden i flere Dage levet under et Højtryk af nerveødelæggende Spænding, thi han véd jo aldrig om Experimentet vil lykkes for ham netop med den Tyr, eller rettere: Han véd, at det en Dag maa mislykkes, og at Tyren uden at reagere overfor hans Blik vil styrte sig over ham og rive ham i Stykker.
Naar det da er gaaet godt, og Forestillingen er forbi, tager han lige hjem. Han nyder intet i Dagene umiddelbart før han optræder, undtagen raa Æg og lidt Cognac. Alligevel har han ingen Sult, naar han er færdig. Hans Lemmer er tunge som Bly, hans Hjerne uden Tanker, og hans Legeme sitrende af Begær efter Søvn. Men sove kan han ikke. Saa tager han en Dosis Morfin, der vilde være nok til at slaa en halv Snes Mennesker og en Tyr ihjel, og derefter falder han i en lang, dvaleagtig Søvn, der varer i et Døgn.
I Øjeblikket ligger han netop hen i denne Døs, medens ingen andre end hans gamle Tjener er omkring ham.
De vil herefter forstaa, mine Herrer, at det er mig plat umuligt at tilstaa Dem et Interview. De kunde ligesaa gerne bede mig om Tilladelse til at interviewe min afdøde Oldefader. Men hvad jeg har fortalt Dem er paalideligt til Punkt og Prikke, thi jeg er en ærlig og oprigtig Mand, der ikke har nogen Interesse af at lyve og sige andet, end hvad som sandt er.
Farvel, min Herre!
