Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/101

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

- 101 -

et operaakademi og en teaterskole, og at man anså arealet på Christianshavn for egnet hertil; ministeriet tænkte sig at bruge 6,6 hektar,

 De forskellige forhandlingsgrupper fra Christiania kom ind i kulturministeriet vistnok i november 1971. De første 3-4 kontakter var nok tidligere. Kontakterne accellererede, efter at presset på regeringen blev stærkt, og man oprettede en arbejdsgruppe med repræsentanter for forsvarsministeriet, kulturministeriet, politiet og Københavns kommune. Der tilsigtedes en normalisering af Christiania.

 De første vidnet så og talte med fra Christiania var Leonard,. Villy og Paaske, der indfandt sig i ministeriet og bad vidnet komme ud at se på Christiania. Vidnet var flere gange derude uofficielt. Vand og el var det væsentligste diskussionsemne. Ledningerne var farlige og kloakkerne forstoppede. Vidnet kendte arealet ud og ind fra ministeriets bygningsplaner. Hun opfordrede beboerne til at registrere indboerne og søge kontrakter oprettet i lighed med slumstormerkontrakter. Styrelsesformerne i Christiania vekslede temmelig hurtigt, og det gjorde styrelsesgrupperne også. Vidnet har aldrig været tilstede ved noget fællesmøde, men kendte mødernes eksistens. Det var vidnets fornemmelse, at forhandlerne kun kunne forhandle efter mandat fra fællesmødet. Vidnets indtryk var, at fællesmøderne først fungerede, efter at Per Løvetand kom til. Vidnet bad stadig om en registrering og en plan for udnyttelsen af beboelsen. Forhandlerne skulle hjem og spørge først, inden de kunne komme hermed.

 Ved juletid 1971 blev vidnet mere og mere utryg ved situationen; man kom ikke ud af stedet, og vidnet savnede rygdækning fra statsmagten. Hun gik derfor til ministeren og