Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/119

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 119 -

Christiania lige straks, og at man ikke vidste, hvad man skulle stille op med området, hvorpå der befandt sig 800 mennesker, som man følte et ansvar for. Kulturministeren hav- de planer for udnyttelsen, og kommunens forslag til dispositions- plan forelå, men ingen, herunder vidnet, var tilfreds med forslaget. Niels Matthiesen var bannerfører for idékon- kurrencen. Hvis Christiania ikke havde udviklet sig positivt, ville ministrene næppe have besluttet idékonkurrenoen. Hvis_ Christiania havde været belastende for regeringen, havde de næppe turdet beholde arealet og udskrive idékonkurrencen. Heri lå efter vidnets personlige opfattelse, at regeringen gik ind for Christiania.

Beslutningen af 6. marts 1973 kom ikke bag på vidnet; hun vidste den ville komme. Vidnet husker ikke, om hun talte med nogen i Christiania den 7. marts, herunder, om hun har talt med Per Løvetand. Hun har sikkert talt med ham og andre om idékonkurrencen, ikke Specielt om de 3 år; de har altid været "fantastisk usikre" og hængt sammen med idékonkurrencen.

Formålet med mødet midt i marts var en drøftelse af, hvad der»skulle ske i de 3 år. Det blev ikke drøftet, hvad der skulle ske, hvis idékonkurrencen afvikledes inden udløbet af de 3 år.

3-års perioden er hele tiden blevet nævnt, men den er ikke blevet nævnt isoleret. Man er blot gået ud fra, at det normalt nok tog 3 år med sådan en konkurrence.

Beslutningen blev ikke meddelt Christiania direkte fra forsvarsministeriets embedsmænd. Det blev drøftet, hvordan meddelelsen skulle gives. Den egentlige meddelelse blev givet i mødet den lh. juni 1973.