Spring til indhold

Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/131

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 131 -

kommende ejer, ligesom Københavns kommune havde de praktiske, sociale problemer inde på livet. Bortset fra aftaleforhand- lingerne deltog københavns kommunes repræsentanter på lige fod med de øvrige deltagere i forhandlingerne. Det var helt klart, at der var interessemodsætninger mellem kommunen og de to ministerier. Kulturministeriet havde forestillet sig be- byggelse med kulturelle formål. Kommunen ville udnytte arealet til boligbebyggelse og institutioner. Da forsvarsministeriet endeligt rykkede ud, var kommunens og kulturministeriets in- teresser kølnet på grund af de dalende konjunkturer.

om den foreløbige aftale af 31. maj 1972 har vidnEt nær- mere forklaret, at Christiania Opfattede aftalen som også gældende ved overdragelse til anden ejer. Vidnet anså af- talen for videregående end en egentlig lejeaftale. Den har kunnet fortolkes friere. En lejeaftale ville være mere "bang bang". Vidnet opfatter den foreløbige aftale som det centrale retsgrundlag for Christiania. Om aftalens enkelte punkter har vidnet blandt andet forklaret:

Ad pkt. 9:

Forhandlingsgruppen lagde megen vægt på'at få politiet inddraget i gruppen, fordi man havde uhyre mange vanskelig- heder med politiet.

Ad pkt. 10:

Der var lækager på vand- og elnettet, og målerne viste_ derfor alt for stort forbrug. Man var interesseret i at få nettet undersøgt for at få konstateret det reelle forbrug. Pkt. 10 var iøvrigt udtryk for en pointering af, at op- stående problemer skulle løses ved forhandlinger.*

Det håndskrevne notat (bilag llh d) er vidnets eget notat om den aftale, der blev indgået. Vidnet husker ikke, om