Spring til indhold

Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/132

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 132 -

det er skrevet under eller efter mødet. Formålet har sikkert været, at vidnet på grundlag deraf kunne fortælle de andre christianitter, hvad der var aftalt, og drøfte dette med dem. Vidnet tør dog ikke sige, om det eventuelt er skrevet før mødet som oplæg til dette.

Aftalen blev bekendtgjort for de øvrige beboere ved et fællesmøde; I "Ordkløveren" den 4. juni 1972 er den fore- løbige aftale gengivet uden kommentarer. Et tidligere fælles- møde fra engang i maj er kommenteret i samme blad. Den fore- løbige aftale er kundgjort ved, at man har snakket om det, og så er det gået videre Christiania rundt.

Vidnet ønskede Christiania betragtet som et "samfunds- ekSperiment". Han Opfattede selv Christiania som et spontant eksperiment, men det var ikke defineret som et eksakt begreb. Der var en ny situation, som man kunne drage nytte af ved at uddrage nye erfaringer, der kunne komme det øvrige samfund til gode. Der kom en positiv stillingtagen fra embedsmændene,. men de blev også hårdt presset.

I februar 1972 tog vidnet kontakt med dem, der arbejdede med kommunens dispositionsplan, navnlig arkitekterne Ole og Edith Nørgaard. Vidnet fik i store træk oplyst, hvad den gik ud på, og hvilken procedure, den skulle igennem. Forsvars- ministeriet var meget inde på, at nu skulle.der sælges. Salgs- forhandlingerne var i høj grad afhængige af, om der var reelle planer for området. Christiania ville benytte sig af indsigel- sesmuligheder overfor diSpositionsplanen, og man regnede med at påvirke det endelige resultat. Akademirådets planer om at rette henvendelse til myndighederne var vidnet ikke bekendt med dengang.