- 144 -
ikke være rigtig, når henses til det foreliggende notat fra mødet den 14. juni 1973 (bilag 10).
Kulturminister Niels Matthiesens vidneforklaring savnede efter advokaternes opfattelse en sådan indre sammenhæng, at der kan udledes noget af den.
Særlig vægt må derimod lægges på socialrådgiver Tine Brylds og arkitekt Per Løvetand Iversens vidneforklaringer om, at de 3 år var knyttet til idékonkurrencen.
Advokaterne har endvidere anført, at konsekvensen af regeringens misligholdelse af aftalerne med christianitterne må være, at disse stilles, som om aftalerne var opfyldt. Christiania har herefter et retskrav på, at idékonkurrencen udskrives, og på at forblive på området, indtil idékonkurrencen er afholdt, således at det tilsagte sociale eksperiment gennemføres i dette tidsrum. Selvstændigt søgsmål med henblik på handlingsdom forbeholdes.
En opgivelse af idékonkurrencen måtte i alt fald forudsætte forudgående forhandlinger med Christiania; sådanne forhandlinger var endnu ikke indledt den 1. april 1976. Denne dato er i det hele en fiktion uden støtte i sagens bevisligheder; den beror alene på en grundlovsstridig folketingsbeslutning.
Christianias advokater har supplerende bemærket, at den juridiske placering af sagerne må påvirkes af den omstændighed, at den ene part er en offentlig myndighed, til hvem man kan stille særlige krav. Forvaltningsretlige synspunkter finder anvendelse, selv om staten optræder som privat grundejer. Dette medfører blandt andet, at enhver fortolkningstvivl går ud over staten, ikke mindst når det - som her - er staten selv,
