- 146 -
Om begge påstandene gælder, at staten - under tilside- sættelse af sin forhandlingspligt - har undladt'at iværksætte elementære sikkerhedsforanstaltninger og at opfylde vedlige- holdelsesforpligtelser. Dette retsbrud er endog blevet an- vendt imod Christianias beboere som begrundelse for krav om nedrivning af så stort et antal bygninger, at Christianias eksistens derefter var blevet umuliggjort.
Specielt om påstand 2) a) er det anført, at det følger af almindelige retsgrundsætninger, at ejeren har vedlige- holdelsespligt vedrørende de primære installationer, vand- ledninger, kloakker m.v.; denne vedligeholdelseSpligt er da også anerkendt af forsvarsminister Kjeld Olesen. Trods hen- stillinger fra stadslægen vedrørende kloakkerne (bilag lok) og adskillige pålæg og krav fra Københavns kommunes bygnings- mvndigheder vedrørende både sanitære, brandmæssige og bygnings- mæssige forhold (bilag 24 m.fl.) - alle rettet til forsvars- ministeriet - er de rejste krav ikke blevet efterkommet. An- svaret herfor påhviler forsvarsministeriet, der ikke kan fri- gøre sig ved at henvise til, at ansøgning om fornødne bevil- linger er afslået af folketingets finansudvalg. Selv om disse forpligtelser påhviler forsvarsministeriet i forhold til Københavns kommune, må der tilkomme Christiania søgsmåls- ret, da forskrifterne er givet i beboernes interesse.
Vedrørende påstand 2) b) er understreget, at en gennem- førelse af nedrivning reelt ville have betydet Christianias udslettelse. Den omstændighed, at beslutningen aldrig blev ført ud i livet, kan ikke udelukke Christianias påtaleret. Be- slutningen har hvilet som en trussel over Christiania og for- hindret gennemførelsen af det sociale ekSperiment. Beslutningen må stemples som ugyldig på grund af magtfordrejning, vild-
