Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/153

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 153 -

det gør der heller ikke deri, at udnyttelsen af brugsretten har samfundsgavnlige virkninger.

Selv om en del af lejelovens bestemmelser er udtryk for almindelige retsgrundsætninger, medfører dette ikke, at de specielle opsigelsesregler i lejelovens å IA kan finde anvendel- se på brugsretten. En brugsret, der som den nærværende ikke henhører under lejelovens bestemmelser, må kunne opsiges med rimeligt varsel, og'i så henseende må varslet på højst 6 måneder ifølge tinglysningslovens & 3 angive den yderste grænse for længden af et sådant varsel. Dette varsel er over- holdt ved Skrivelsen af 30. september 1975 (bilag 0).

Forsvarsministeriet legaliserede en ibrugtagning af' bygningerne i den tilatand, hvori de forefandtes, og har ikke påtaget sig videregående pligter med hensyn til istand- sættelse og vedligeholdelse end bestemt i pkt. 3 og 5 i den foreløbige aftale af Bl. maj 1972. Disse forpligtelser, der alene vedrører brandslukningsmateriel og toiletter, har- ministeriet opfyldt.

Ved fortolkningen af de givne løfter, som er afahelt speciel beskaffenhed og alene beror på imødekommenhed fra staten, må man i overensstemmelse med almindelige fortolknings- principper lade løftegivers opfattelse være afgørende.

Vedrørende påstandene om Christianias afvikling har kam; meradvokaten i anledning af modpartens procedure indlednings- vis bestridt, at der forud for den foreløbige aftale af 51. maj 1972 har foreligget nogen anerkendelse af beboernes til- stedeværelse på området. Det ér rigtigt, at der på et tidligt tidspunkt af forhandlingerne med Christiania hos embedsmænd har været overvejelser om Oprettelse af lejekontrakter med for- billede i de såkaldte slumstormerkontrakter. Disse kontrakter