Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/159

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 159 -

Særlig vedrørende påstand 2) a) og b) har kammeradvokaten fremhævet, at Christiania-området omfatter en række bygninger, som aldrig har været bestemt til beboelse eller til erhvervs- mæssig benyttelse men er blevet taget i brug dertil af Christianitterne. Fra Christianias side har man imidlertid ikke gjort sig tilstrækkelig klart, at det følger af Københavns byggelovs 5 2, at bygningerne herefter i princippet skal op- fylde alle de krav, som bygningslovgivningen stiller til ny- bygninger, der bruges til sådanne formåft Det er denne situation, daværende forsvarsminister Erling Brøndum havde for øje, da han afgav redegørelsen af 25. april 1974 (bilag 41), hvori ud- gifterne til Opfyldelse af disse krav blev anslået til ca.

19 millioner kr. De h60.ooo kr. fra Christiania-udvalgets arbejdsgruppes undersagelse, som dannede grundlag for for- svarsminister Orla Møllers ansøgning af 17. marts 1975 (bilag 78) til folketingets finansudvalg, vedrørte alene den nød- tørftige istandsættelse uden hensyn til bygningernes Ulovlige brug, jfr. Københavns byggelovs & 61.

Spørgsmålet om magtfordrejning kan overhovedet kun ind- drages i sagerne,.såfremt Christiania tilvejebringer op- 1ysninger, som på forhånd peger i den retning, og det er ikke sket. Kommunens eventuelt udviste magtfordrejning, der må bestrides, ville iøvrigt falde uden for de foreliggende sager. Der kan heller ikke være tale om magtfordrejning fra for- svarsministeriets side, allerede af den grund at ministeriet alene har handlet som privat grundejer.

Påstand 2) b) er i realiteten et krav om en vejledende udtalelse fra domstolene om et abstrakt Spørgsmål. Nedrivnings- beslutningen er aldrig ført ud i livet, og ansøgningen til finansudvalget er for længst bortfaldet. Denne påstand bør afvises.