- 160 -
Forsvarsministeriet kan ikke være uenig i, at den foreløbige aftale af 31. maj 1972 samt udfaldet af mødet den 14. juni 1973 udgør bindende retsgrundlag for forholdet mellem staten og Christiania. Der er imidlertid ikke fra Christianias side givet nogen begrundelse for, at dette anbringende gøres til en særskilt påstand, som Christiania skulle kunne kræve optaget i en domskonklusion.
Kammeradvokaten, der ikke mener, at spørgsmålet er af retlig betydning, bestrider ikke rigtigheden af de fremførte oplysninger om Christianias virkelighed.
I anledning af det således fremførte skal landsretten udtale følgende:
Der er under sagerne foretaget en omfattende dokumentation og bevisførelse til belysning af, hvorledes Christianias brugsret til området er blevet udnyttet, og hvilke resultater der er opnået herved. Dette skyldes, at det under argumentationen fra Christianias side har været et bærende synspunkt, at Christianias brugsret ikke blot beror på en ensidig disposition fra forsvarsministeriets side, men har karakter af et gensidigt retsforhold, hvor begge parter har såvel rettigheder som pligter. Det er endvidere særlig i disse sager, hvor betydningsfulde dele af bedømmelsesgrundlaget ikke er skriftligt nedfældet, af værdi at få nøje kendskab til sagernes baggrund. Endelig har Christiania været genstand for en så betydelig offentlig interesse, der blandt andet har givet sig udtryk i adskillelige debatter i folketinget, i videnskabelige undersøgelser og i henvendelser fra udlandet, at en klarlæggelse under judicielle former af Christianias forhold har været naturlig.
