Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/163

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

- 163 -

grund, at direkte meddelelse om regeringens beslutninger først er givet til Christiania på mødet den 14. juni 1975, findes der imidlertid ikke at kunne tillægges artiklerne i "Ordkløveren" væsentlig bevismæssig betydning.

 Ministrenes gengivelse på mødet den 14. juni 1973 af de af regeringen i marts'måned trufne beslutninger findes med føje at have kunnet opfattes af Christianias repræsentanter som et tilsagn om, at Christianias beboere kunne bruge arealet i et vist tidsrum. Længden af dette tidsrum blev sat i forbindelse med varigheden af idékonkurrencen og angivet til 3 år; men det kan ikke anses for godtgjort, at der på mødet fra ministrenes side fremkom nogen klar tilkendegivelse om, at brugsretten uden videre ophørte den 1. april 1976, når der var forløbet 3 år fra regeringsbeslutningen.

 Meddelelsen på mødet den 14. juni 1973 om regeringens beslutning om udskrivning af en idékonkurrence om arealets anvendelse er ikke noget løfte til Christiania; den senere opgivelse af idékonkurrencen er derfor ikke en misligholdelse, som Christianias beboere kan støtte nogen ret på.

 Selv om det - efter det på mødet den 14. juni 1973 passerede - havde været naturligt, om der var blevet givet Christiania meddelelse om opgivelsen af idékonkurrencen og den dermed ændrede forudsætning for tilsagnet om brugsret til arealet, findes denne undladelse dog ikke at kunne afskære forsvarsministeriet fra med rimeligt varsel at opsige brugsretten til ophør med udløbet af den 3-års periode, som en idékonkurrence ville have taget. Opsigelsen kunne afgives uden forudgående forhandling, idet forsvarsministeriet - som anført foran - ikke kan anses for at have tilsagt Christiania nogen særlig forhandlingsret, og da en almindelig forhandlings- eller høringsret heller ikke kan udledes af forvaltningsretlige grundsætninger.