Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/50

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 50 -

 Det foreliggende forslag til folketingsbeslutning giver mig anledning til at fremhæve, at der efter min opfattelse ikke som af forslagsstillerne forudsat i dag er tale om en ulovlig benyttelse af Christiania.

 Det er rigtigt, at besættelsen af området i oktober-november 1971 var ulovlig, men den 31. maj 1972 indgik en kontaktgruppe, bestående af repræsentanter for socialministeriet, Københavns kommune og forsvarsministeriet, en foreløbig aftale med en forhandlingsgruppe for Christiania. Denne aftale tog navnlig sigte på at løse forskellige praktiske problemer omkring Christiania og forudsatte samtidig, at beboerne fortsat kunne benytte området indtil videre. De der ikke fandtes nogen byplan eller blot en godkendt dispositionsplan for området, besluttede den socialdemokratiske regering den 6. marts 1973, at Christiania skulle forblive i statens eje i endnu 3 år.

 På et møde den 14. juni samme år mellem medlemmer af den daværende regering og repræsentanter for Christiania blev det tilkendegivet over for beboerne, at benyttelsen af området ikke kunne forventes at fortsætte ud over de omtalte 3 år, dvs. til udgangen af marts 1976.

 Det retlige grundlag for den nuværende benyttelse hviler altså på den omtalte foreløbige aftale af 31. maj 1972 og navnlig på udfaldet af mødet den 14. juni 1973. Jeg kan i øvrigt tilføje, at regeringens holdning er indgående belyst i den offentliggjorte redegørelse af 14. august 1973, som jeg går ud fra at folketingets medlemmer er bekendt med.

 Regeringsskiftet i december 1973 ændrede intet ved