Spring til indhold

Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/49

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 49 -

muligt, blev udført vederlagsfrit af beboerne.

Efter brevveksling mellem arbejdsgruppen og forsvarsministeriet om det fremsatte forslag og om områdets forsyning med el og vand og efter at udkastet (bilag 68) var blevet lagt til grund for en skrivelse af 6. marts 1975 (bilag 77) fra forsvarsministeriet til magistraten,ansøgte den nu tiltrådte forsvarsminister Orla Møller den 17. marts,1975 (bilag 78) om folketingets finansudvalgs tilslutning til at anvende et beløb på ca. 460.000 kr. til istandsættelse og forbedring af sanitære forhold m.v. på Christiania-området.

Efter at finansudvalget den 13. marts 1975 (bilag 17) havde tilkendegivet, at man fandt det nødvendigt, at Københavns kommune med henblik på, at Christiania kunne endeligt afvikles, hurtigst muligt fik udarbejdet den nødvendige byplanlægning, meddelte forsvarsministeren den 4. april 1975 (bilag 19) finansudvalget, at der var principiel enighed med kommunen om, at forsvaret skulle afstå arealerne til Københavns kommune for en pris, der fastsattes af statens ligningsdirektorat, som havde påbegyndt vurderingsarbejdet. Kommunen havde iøvrigt stillet i udsigt, at den ville kunne overtage området pr. 1. april 1976 og have de fornødne'planer for området klart

Den 10. april 1975 behandlede folketinget sålydende forslag til folketingsbeslutning (bilag 256):

"Folketinget opfordrer regeringen til omgående at bringe den ulovlige besættelse af Bådsmandsstrædes kaserne ("Christiania") til ophør"

Forhandlingen herom blev indledt af forsvarsminister Orla Møller, der udtalte (bilag 21, spalte 3183-3184):