Spring til indhold

Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/74

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

- 74 -

Vedrørende de møder, som fandt sted i regeringen den 5. og 6. marts 1973 har vidnet forklaret, at det netop var her, de tre år blev fastlagt som gældende den tid, i hvilken beboerne skulle have ret til at blive boende på området. Foreholdt, at de tre år nævnes i forbindelse med det åremål, i hvilket arealerne skulle forblive i statens eje, har vidnet udtalt, at det jo er to sider af samme sag. Samtidig med beslutningen om, at staten skulle beholde arealet i tre år, blev det klart bestemt, at Christianitterne ikke kunne blive boende længere end til 1. april 1976. Vidnet mindes et senere møde, hvor den nuværende forsvarsminister Orla Møller nævnte de tre år, som Skulle udløbe 1. april 1976, og han blev ikke i så henseende modsagt at nogen af de tilstedeværende christianitter. Det er vidnets opfattelse, at der hos dem var tilfredshed med den indrømmede tre års periode, fordi de dermed var blevet bragt ud af den hidtidige uvished. Vidnet og andre ministre har iøvrigt utallige gange gentaget terminen den 1. april 1976 under samtaler med beboere i Christiania. Det skyldes i første række folketingsbeslutningen, at man må stå strengt på overholdelsen af datoen den 1. april 1976, som aftalen drejede sig om. Der havde iøvrigt været forhandlinger med Københavns kommune, som ønskede at overtage arealet rømmet, men disse forhandlinger kender vidnet dog kun gennem referat fra forsvarsministeren.

Kontaktudvalgene bestod af repræsentanter for de implicerede ministerier, men vidnet kan ikke på stående fod sige, hvem disse repræsentanter var til forskellige tider. Hvad oprettelsestidspunktet angår mener vidnet, at kontaktudvalgene blev institueret i forbindelse med den foreløbige aftale. Vidnet-har i sin tid fået notatet (bilag 10), Og det har ikke givet hende anledning til særlige bemærkninger, da hun læste