- 75 -
det igennem. Hvad angår udtalelsen på side 2, øverste afsnit, har vidnet udtalt, at hun kun kan fastholde, at tre-års perioden skulle udløbe den 1. april 1976, og således må passagen iøvrigt også forstås. Det samme gælder utvivlsomt også notatets senere referater af vidnets egne bemærkninger på mødet, hvor hun taler om tre år. Når der bruges udtrykket "kommende tre år", skal fristen ikke beregnes hverken fra den 14. juni eller fra den 30. juni - den dato da notatet er udfærdiget. Vidnet må fastholde, at det på mødet den 14. juni 1973 blev tilkendegivet, at slutdatoen for christianitternes beboelse var den 1. april 1976. Hun tør dog ikke med bestemthed sige, at datoen den 1. april 1976 direkte blev angivet; men hun mener, at det var forsvarsministeren, der nævnte den, forudsat at terminen udtrykkelig blev tilkendegivet.
Meningen med indkaldelsen til mødet den 14. juni 1973, der må have været det første møde med Christianitterne, efter at regeringen i marts havde taget beslutning om Christianias forbliven i statens eje i 3 år, var, at dette nu skulle meddeles christianitterne samtidig med, at man ville lægge dem på sinde, at de måtte overholde de aftalte bestemmelser. Vidnet har bekræftet, at man samtidig med beslutningen om at beholde arealerne bestemte, at de skulle være basis for et socialt eksperiment.
På spørgsmålet, hvorfor netop slutdatoen den 1. april blev valgt, har vidnet svaret, at det nu var det, beslutningen gik ud på, uden at hun nærmere har kunnet begrunde valget af den pågældende dato. Vidnet ved ikke, hvorvidt hun tidligere har set kontorchef Fält-Jensens referat af mødet (bilag 11). I anledning af den deri på side 1 indeholdte passus vedrørende kulturministerens bemærkning har vidnet udtalt, at hun godt
