Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/8

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

- 8 -

fremkaldelse af en normalisering og formalisering af forholdene på området. I en rapport fra arbejdsgruppen (bilag 196) peges på, at Københavns kommunes erfaringer med afslutning af aftaler med kollektiver samt saneringslovens § 55 kunne danne grundlag, når det civilretlige forhold skulle bringes i kontraktsmæssig form.

 Den 23. november 1971 havde ekspeditionssekretær Birgitte Oxdam i kulturministeriet et møde med repræsentanter for en forhandlingsgruppe, der var nedsat af beboerne i Christiania (bilag 161 og 162). Ifølge Birgitte Oxdams vidneforklaring (retsbogsudskriften side 50) har vidnet overladt christianitterne et sæt lejekontrakter hidrørende fra de såkaldte slumstormersager.* Efter disse kontrakter kan lejemålene kun forventes at blive "af meget begrænset varighed", og de kan opsiges med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Lejerne skal selv sørge for forsyning med varme, gas og el, ligesom de skal renholde trapper, gård og toiletter. Det lejede forudsættes opdelt i fremlejemål, hvorom særskilte skriftlige kontrakter skal oprettes. Ved underskrift herpå erklærer den enkelte bruger sig indforstået med ikke ved fraflytning af det lejede at have krav på genhusning. Det lejede overtages, som det er og forefindes, og al reparation og vedligeholdelse - herunder som følge af krav fra myndighederne - skal udføres af lejerne, der til opfyldelse af disse pligter modtager et rentefrit lån fra kommunen. Hvis den aftalte leje ikke betales rettidigt, kan kontrakten straks ophæves, og lejerne er forpligtet til at aflevere det lejede "rømmet for alle beboere". De kan ved lejemålets ophør ikke rejse krav for afholdte udgifter til istandsættelse. - Drøftelser af spørgsmålet om lejekontrakter førte ikke til oprettelse af lejekontrakter vedrørende Christiania-området.