- 82 -
fandt arealet så værdifuldt, at man kunne tænke sig et bedre forslag. Niels Matthiesen har utvivlsomt ment, at bebyggelses- graden var for stor.
Der blev på mødet den-14. juni 1973 orienteret om de 3 år, og afviklingen af en idékonkurrence ville formentlig passe ind i dette tidsrum. Meningen var, at bosættelsen kunne vedvare i 3 år. De 3 år skulle regnes fra tidspunktet for regeringsbeslutningen i marts 1973. Beslutningen blev truffet den 6. marts og blev nævnt i folketinget den 7. marts, hvor der var tilhørere fra Christiania, herunder Per Løvetand Iversen, til stede i folketingssalen. Beslutningen er altså blevet Christianitterne bekendt allerede da. Mødet den 14. juni kom formentlig i stand på christianitternes initiativ.
Regeringsbeslutningen er blevet truffet, fordi forudsætningen for afhændelse ikke var til stede, og det førte til tanken om idékonkurrencen. Beboelsens varighed hænger ikke sammen med'idékonkurrencen. Notatets gengivelse beror på, at man var fast overbevist om, at idékonkurrencen ville være tilendebragt i løbet af de 3 år. Det har aldrig været meningen, at Christianias levetid skulle være afhængig af idékonkurrencens afslutning. Udtrykket "udover de 3 år" i notatet (bilag 10, side 3) skal forstå; som de 3 år, der går fra regeringsbeslutningen den 6. marts, og ikke de 3 år, der går fra en meddelelse om en idékonkurrence.
I marts 1973 var der en meget nær kontakt mellem vidnet og christianitterne, og da Per Løvetand Iversen som sagt var til stede som tilhører i folketinget den 7. marts, mener vidnet, at Christiania var bekendt med beslutningen, der også havde været omtalt i pressen. Man havde siden marts haft tid