- 83 -
til at gøre sig sine'tanker om, hvad der videre skulle ske med arealet i 3-års perioden, og mødet den 14. juni formede sig som en generaldebat.
I anledning af økonomi-'og budgetminister Per Hækkerups vending "foreløbig ... i 3 år" (bilag 200, spalte 4701) kan vidnet med sikkerhed sige, at han har opfattet regeringsbeslutningen som gældende 3 år og ikke foreløbig 3 år. Beslutningen gik ud på at beholde arealet netop i 3 år. Der var vanskeligheder med at sælge arealet, og man kunne jo forestille sig, at nogle af disse vanskeligheder ville foreligge endnu, når de 3 år var gået. Efter de 3 år skulle arealet sælges, formentlig til Københavns kommune. Arealudva1get skulle rent praktisk arbejde med salget. Det var almindelig praksis, at statens arealer blev udbudt offentligt inden salg. Det lå i planerne, at arealet skulle overdrages Københavns kommune; om det skulle ske efter offentligt udbud ved vidnet ikke; det var overladt til arealudvalget. Christianitterne fik at vide, at men måtte indstille sig på at afvikle. Det lå som sagt i beslutningen, at det skulle være sket, når de 3 år var gået.
Den foreløbige aftale af 31. maj 1972 dannede grundlag for en del af diskussionen på mødet den 14. juni 1973. Denne aftale bestod også efter mødet den 14. juni. Vedrørende dens punkt 6 angående tilsagnet om forhandling med nye ejere har vidnet forklaret, at man på mødet den 14. juni gik ud fra, at arealet ikke mere var i statens eje, når de 3 år var gået. Vidnet erindrer, at der på ohristianitternes spørgsmål om hvad med os efter de 3 år" blevisvaret,'at man ikke kunne udtale sig om den fremtidige ejers planer, men et det ikke kunne udelukkes, at dele af Christiania kunne integreres.
