Denne side er blevet korrekturlæst
XIV
Side.
| |
FJORTENDE KAPITEL. Enevældens Omsorg for Fattigvæsen og Sundhedsvæsen. | |
Fattigvæsenets Ordning under Kristian V. Børnehuse | 328 |
Fattigvæsenets Utilstrækkelighed | 332 |
Frederik IV's Skridt for at bringe Orden i Fattigvæsenet baade i Kjøbenhavn og i det øvrige Danmark | 334 |
Forskjellige Træk af human Omsorg | 338 |
Skyggesider ved Lægevæsenet under de første Enevoldskonger | 341 |
Fremkridt ved Lægeordinansen af 4. Decbr. 1672 baade med Hensyn til Læger, Apothekere, Jordemødre og Barberere | 344 |
FEMTENDE KAPITEL. Statsmagtens Holdning paa det kirkelige Omraade. | |
Strængt Statskirkeprincip ogsaa af politiske Grunde i Forhold til Katholiker og Reformerte | 349 |
Statshensyn og Religion hos Kongerne | 352 |
Fremskridt i religiøs Tolerance ved Rigslovene | 354 |
Kristian V's Uvilje imod de Reformerte | 355 |
Forhold til Katholiker og Jøder | 359 |
Strænghed imod Propaganda fra andre Konfessioners Side | 360 |
Regeringen og Pietismen | 362 |
Kongernes Stilling til Statskirkens Styrelse | 364 |
Hvorvidt Kongerne lode Gejstligheden have Indflydelse paa Kirkens Styrelse | 368 |
Statsmagten og Kirkegodset | 370 |
Stræben efter Enhed ved forskjellige Punkter af Kirkevæsenet | 371 |
Statsmagtens Brug af Kirketugten | 374 |
Brug af Præsterne i verdslige Sager | 376 |
Bestemmelser imod Gudsbespottelse og Helligbrøde | 379 |
SEXTENDE KAPITEL. Statsmagtens Stilling til Undervisning, Oplysning og videnskabelige Interesser. | |
Undervisningsvæsenets, særlig Latinskolernes Tilstand i anden Halvdel af 17. Aarhundrede og Begyndelsen af 18de | 384 |
Studenternes Kaar | 390 |
Universitetet mest en Præsteskole | 392 |
Enevælden og Almueskolen | 393 |