Anordninger om Agerbrug og Husdyrhold. 185
skete der den naturlige Forandring, at i Stedet for Adelen blev det nu Ejerne eller Forpagterne af de pri- vilegerede Sædegaarde, der paa Landet fik Ret til at opstalde Øxne til Salg, og denne Ret blev indskrænket til, at de kun maatte kjøbe saamange Øxne til at handle med, som de kunde opstalde paa det Foder, som de selv havde indavlet eller, som de havde modtaget i Tiende. Det blev udtrykkelig forbudt Præster, Fogder, Bønder og Møllere at stalde eller fede Øxne. Med hvilken Iver Regeringen vilde vaage over denne Forde- ling af Retten til at fede Øxne, ser man af, at enhver Ejer eller Forpagter af en privilegeret Sædegaard ved Mortensdags Tid skulde opgive for Amtmanden i hans Amt, hvor mange Øxne han havde regnet at ville op- stalde i den Yinter, og Amtmanden skulde da lade un- dersøge, om Anmeldelsen var rigtig. Lignende Kontrol skulde i Byerne føres af Magistraterne med de Øxne, som Borgerne fodrede, og de saavel som Amtmændene havde at indsende deres Fortegnelser til Rentekammeret, for at disse siden kunde bruges som Kontrolmiddel ved Udførslen af Øxnene ^%
Regeringen tog sig ikke mindre af at ordne Heste- opdrætningen. Den paabød dels, at de Hingste, der gik løse paa Fællederne, skulde være mindst 14 Falmer eller halvtiende Kvarter høje, dels at enhver Præst, Foged, Skriver og Forpagter overalt i Danmark skulde være forpligtet til at holde et Par store Hopper, saa- fremt de „ej af vores Generalfiskal vil være tiltalt". Men Kristian V fandt ikke, at. der blev udrettet til- strækkeligt derved, og han greb derfor til ligefrem at paalægge „allé Grever, Friherrer og andre Proprietærer, af hvad Stand og Vilkaar de monne være, at holde et dygtigt Stutteri af et vist Antal Hopper, som skulde være halvtiende Kvarter og derover, samt en god Hingst fra ti til elleve Kvarter". Hvor mange Hopper enhver skulde holde, afhang af hans Godsers Størrelse, det svingede imellem fire og tolv. Til Vederlag for
