Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/207

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst


Ottende Kapitel.

Enevældens økonomiske Grundsætninger og Omsorg for, hvad der kunde lette Samfærsel og Omsætning.

Om end Kristian V i sine Testamenter fremhæver Agerdyrkningen som den vigtigste Kilde til, at de kongelige Intrader kunde tage til, nævner han dog ogsaa som betydningsfuldt i saa Henseende „at Manufakturerne udi Kjøbstæderne introduceres og i Flor sættes" og endelig, at „Kommercierne, Navigationen, Handel og Vandel ved danske og norske Undersaatter fortsættes[1]". Det er et snævert Udgangspunkt, Kristian V her tager, for saavidt han gaar ud fra „Intraderne"; men da disse i Virkeligheden vilde komme til at staa i Forhold til den almindelige Velstand, blev det denne, han anbefalede sine Efterfølgere at fremme ad disse forskjellige Veje.

Netop Handel og Vindskibelighed laa da ogsaa de første Enevoldskonger stærkt paa Sinde, og man føler Regeringens Haand endnu langt mere ved disse Idrætter end ved Agerbruget. Det synes, som om dette paa denne Tid var i en vis Stilstandsperiode i Sammenligning med Handelen og Industrien. Man mærker intet til nye Dyrkningsmethoder, intet til Indførelse af bedre Kvæg der, hvor det kun var slet, kort sagt ingen Tanke om noget Fremskridt; kun Stutterivæsenet danner en Undtagelse; men her var det aabenbart Ønsket om