188
Ottende Kapitel.
at skaffe gode Rytterheste, — altsaa intet økonomisk Hensyn —, der var det bestemmende. Derimod ser det ud til, at Regeringen har haabet at kunne virke mere til en økonomisk Udvikling paa Handelens og Industriens Omraade. Det er, som om den har troet ved sine Anordninger her at kunne opnaa hurtigere Resultater. Disse Sysler vare i det hele dengang stærkt oppe. Naar den begavede Forfatter til Lejlighedsskriftet „Fyrstelig Tankering" kaldte Trafik og Handel „den rette lapis philosophorum", var det Datidens almindelige Opfattelse.
Hele Europa saa med Forbavselse og Misundelse hen paa Hollænderne, hvis Skibe bedækkede Farvandene rundt omkring og i Drægtighed naaede op til omtrent Halvdelen af alle europæiske Handelsskibe tilsammen, hvis Fiskerier overgik alle andres i Europa, og hvis Haandværkere i adskillige Retninger hørte til Datidens fortrinligste. Der var intet Folk, med hvilket Danmark og Norge dengang stod i en saa livlig Handelsforbindelse. Hollænderne beherskede baade Indførsel og Udførsel i vort Fædreland; det var Amsterdams Kjøbmænd, Kongerne henvendte sig til for at faa Kapitaler til Laans; det var paa Hollændernes Handelsskibe, at norske og danske Matroser først og fremmest stræbte at faa Hyre, det var paa deres Flaader, at Curt Adelaer og Niels Juel fik deres Uddannelse, og paa deres Værfter mente Skibsbyggerne, at der var mest at lære. Fra Holland havde Kristian IV indkaldt Carl van Mandern og andre Kunstnere, og det var hollandsk Indflydelse, der stærkest havde paavirket den Stil, vi kjende i Kristian IV's Bygninger. I Holland gjorde Danske og Nordmænd deres Bestillinger af Møbler, naar de vilde være sikre paa at faa noget solidt og godt, og selv den hollandske Videnskabelighed var dengang i Mode her hjemme; intet Universitet havde et saadant Lov paa sig som det i Leyden. Hvor vigtigt maatte det da ikke synes at være at faa et saadant Arbejde i Gang, en saadan Virksomhed udviklet
