195
Regeringen bestormes med Handelsprojekter.
bergensiske Kjøbmand Thormøhlen, hvis Driftighed var af en temmelig udskejende Natur, vilde have en Seddelbank indført, som han da mente, ufejlbarlig vilde give et saadant Udbytte, at „et General-Kompagni for al Negocie" kunde oprettes paa Grundlag deraf. En anden Mand indgav et Forslag om at oprette en Bank, hvori Umyndiges saavel som Hospitalers og andre Stiftelsers Midler skulde gjøres frugtbringende, et Forslag som imidlertid fandtes uudførligt. Videst gik dog en Række Projekter af en Mand fra Oldenburg, Johan Hermanni. Han vilde ikke alene oprette en Enkekasse paa et Kapitalindskud af 500,000 Rd. hvoraf han vilde give aarlig tolv Procent, i det han vilde anvende Pengene til Handel og Fabrikdrift; men hans Planer gik saa vidt, at han vilde overtage det vestindiske og guineiske Kompagnis Handel, drive Handel paa Grønland, sætte store Fiskerier i Gang ved Island og endelig overtage Fabrikdrift i mange forskjellige Retninger. Han stillede i Udsijgt at ville aarlig udbetale betydelige Summer til Statskassen, underholde en Mængde Fattige osv. osv. Man faar ved at læse sligt Indtryk af, at man ikke er langt fra den Tid, da John Laws Projektet i Frankrig og Sydhavskompagniets Foretagender i England skulde vise, hvorledes Datidens Mennesker kunde lade sig gribe af Svindelaand. Som det var at vente, stak Egennytten tydelig frem igjennem adskillige af de Planer, der forelagdes Regeringen her hjemme. Den, der foreslog Oprettelsen af en Bank, vilde naturligvis selv forbeholde sig at være Direktør for den, Kjøbenhavns Kjøbmænd vilde have Handelen med vigtige Artikler saaledes ordnet, at Provinskjøbmændene ganske kom i Afhængighed af dem, andre Forslagsstillere „insisterede hart paa en Pension" som Løn for deres formentlig ypperlige Tanker.
Skjønt det var heldigt, at Regeringen afholdt sig fra at komme ind paa de udskejende Forslag, som i Mængde gjordes den, give de Overvejelser, der fandt Sted, dog kun lidet Indtryk af, at der fandtes noget
13*
