Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/217

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

197

Vejvæsen i Danmark.

han havde særlig Tiladelse dertil. Men i det mindste i en Del af Kristian V's Regeringstid blev det i den almindelige Samfærsels Interesse tilladt, at Kongevejene maatte benyttes som almindelige Landeveje. En Tidlang blev der udnævnt egne Vejinspektører; men det forslog ikke, de afskaffedes igjen, og det blev paalagt By- og Herredsfogdeme, skarpt at vaage over Vejenes Tilstand; hvor slette Veje og Broer ikke bleve istandsatte, skulde de lade dette ske og udpante de skyldige for Bekostningerne. Hertil sluttede sig Opstilling af Milepæle, som Ole Rømer fik udvirket. Det vakte Beundring hos Fremmede at se saadanne Pæle ved hver Fjerdingvej. Ogsaa blev der jævnlig udstedt Anordninger om, hvorledes Færgefart skulde finde Sted, snart over mindre Vandløb, snart over større Farvande som ved Hovedrouten fra Korsør til Nyborg eller fra Kallundborg til Aarhus[1].

Regeringen naaede sandsynligvis efterhaanden at faa Hovedvejen igjennem Landet i en forholdsvis taalelig Tilstand; men videre kom den ikke. Den havde store Vanskeligheder at kæmpe med, da den Fremgangsmaade, den brugte, nemlig at paaligne Befolkningen langs Vejene Arbejdet med disse var lidet heldig. Skjønt det baade efter, hvad der fra tidligere Tid havde været Skik, var naturligt nok, at den søgte at hjælpe sig igjennem paa denne Maade, og den ej heller havde Pengekræfter til at gaa anderledes frem, var der den alvorlige Ulempe derved, at sligt Vejarbejde paa mange Steder blev et alvorligt Tryk, som Befolkningen af al Magt søgte at skubbe af sig. Det vedblev derfor igjennem hele Tidsrummet at se ilde ud med Vejene rundt omkring. I Aaret 1672 skildrer en Amtmand i den vestlige Del af Sjælland i en Indberetning til Regeringen Vejene „over det hele Land som meget slemme, saa at enhver skyer dennem, mange lide Skade paa deres Heste ved slemme Broer, mange vælte og slaa dennem fordærvet." Selve Regeringen udtaler 1687, at

  1. Error: The pages tag cannot be used in the Page: and Index: namespaces