199
Personbefordring og Postvæsen.
Værtshuse, hvor de Rejsende kunde tage ind, og Regeringen bød derfor Magistraterne „i de store Kjøbstæder og ellers i de Kjøbstæder, hvor de ordinære agende Poster fare igjennem, og hvor almindelige Landeveje gaa," at sørge for, at der fandtes saadanne. Der skulde stedse i et sligt Værtshus være mindst fire Værelser med gode, rene Senge, fornødne Ildsteder samt Stald til sex Par Heste. De Fremmede skulde der være „saa vel logerede" som hos en af de mest velstaaende af Byens Borgere. Betalingen var fastsat effer en bestemt Taxt. For „Postbude, Vognmænd, Studedrivere og andre gemene gangendes Folk" var der i det mindste undertiden bestemt andre Værtshuse[1].
At der tillige fandt en Udvikling Sted af Postvæsenet, er en Selvfølge. Grunden dertil var allerede lagt af Kristian IV, der her som i saa mange Retninger var Banebryder, en Forbedring fandt Sted under Frederik III før Souverænetetens Indførelse; men det vigtigste Skridt fremad skete ved Kristian V.s Forordning af 25. December 1694. De tvende Hovedpostrouter vare imellem Kjøbenhavn og Hamburg over Fyen og Haderslev og imellem Kjøbenhavn og Kristiania gjennem det vestlige Sverige. To Gange om Ugen gik den ridende Post til Hamborg og ligesaa tidt tilbage, en Gang om Ugen gik den til og fra Norge. Et Brev var tre Døgn om at naa fra Kjøbenhavn til Hamburg, fire til fem om at naa Kristiania. Fra selve Hovedrouterne gik der Post til de forskjelligø Kjøbstæder, dels ridende, dels gaaende. En agende Post (Pakkepost) bragte en Gang om Ugen Brevene fra Kjøbenhavn over Sydsjælland til Lolland og Falster, medens der imellem Kjøbenhavn og Helsingør fandt daglig Postforbindelse Sted, dette sidste dog kun ved gaaende Bud — altsaa som i vore Dage imellem enhver Poststation og de omliggende Landsogne. Foruden den ridende Post gik den agende Post en Gang om Ugen frem og
- ↑ Error: The pages tag cannot be used in the Page: and Index: namespaces